Stockholm og Riga

Stockholm og Riga

22.-27. september 2018


OBS! DENNE REJSE ER UDSOLGT

Vilkår og praktisk info
Tilmelding

6 dages minicruise med bus og skib til 2 hovedstæder: Smukke Stockholm og romantiske Riga i Letland.Som et åbent museum er der i Riga mere end 750 overdådigt pyntede husfacader og hundredevis af smukt renoverede bygninger. De overdådigt pyntede huse til det finere borgerskab stammer fra slutningen af 1800-tallet hvor byen var en af de største i det russiske imperium. Det er ikke uden grund at det historiske område er opført på Unesco's Verdensarvliste.
 


Dag 1
Med bussen pakket sejler vi med Bornholmslinjen fra Rønne til Ystad. Undervejs nyder vi morgenmaden og får hilst på hinanden. Ved ankomst til Ystad vender vi næsen mod nord, og med passende pauser undervejs når vi sidst på eftermiddagen vores overnatningssted, Scandic Prince Philips i udkanten af Stockholm. Middagen spiser vi på hotellet.
 
Dag 2
Efter morgenmaden kører vi til Stockholm. Først går vi en tur i Gamla Stan, Derefter kører vi til Vasamuseet og ser det fantastiske krigsskib der sank i 1628 og først 333 år efter blev bjærget. Midt på eftermiddagen kører vi til Frihavnen, hvor vi går om bord på Tallinks krydstogtskib til Riga.  Gæsterne forlader bussen ved tjek-ind og skal gå om bord, derfor abefales det at medbringe en mindre overnatningstaske til turen, da kufferten ellers skal bæres om bord. Det er ikke muligt at komme til bussen mens den befinder sig på Tallink. Vi spiser middagsbuffet om bord.
 
Dag 3
Vi ankommer til Riga hvor vi har nydt morgenmaden under indsejlingen. Vi tjekker ind på vores hotel, Tallink Hotel Riga, hvor vi har to overnatninger og har nu eftermiddagen til at se os lidt omkring. Vi spiser middag på hotellet.
 
Dag 4
Efter morgenmaden har vi en aftale med lokal guide der vil vise os Riga og omegn - alle de smukke steder, fortælle os historien og give os nogle ideer til hvor man kan gå hen og spise dagens middag og smage den populære drik Riga Balzam (ikke inkl.).
 
Dag 5
Efter endnu et dejligt morgenbord tjekker vi ud fra hotellet og har lige de sidste timer på egen hånd, inden vi igen går om bord på Tallinks krydstogtskib og vender næsen mod vest. Vi spiser middag ombord og nyder skibets mange tilbud. Under indsejlingen gennem skærgården nyder vi vores morgenmad.
 
Dag 6
Efter ankomst til Stockholm kører vi mod Ystad og vores færge til Bornholm. Undervejs gør vi passende stop. På vej til Rønne nyder vi middagen sammen.