5 dage med fuld pension - udflugter i smukke Thüringen suppleret med ægte tysk "Bierfest". Så hvad enten du er til natur, kultur, øl eller det hele, så er dette turen for dig.
Dag 1
Vi pakker bussen med bagage og godt humør og sætter os til rette på færgen til Sassnitz og nyder turens første måltid sammen - dejlig morgenmad. Vel ankommet til Sassnitz sættes kursen sydover til vores hotel, hotel Bergfried i Saalfeld. Vi mødes med vores rejseleder for turen ved ankomsten til hotellet. Der bydes på en velkomstdrink, og middagen spiser vi sammen på hotellet. Aftenen kan bruges til at se lidt på lokalområdet.
Dag 2
Efter morgenmaden tager vi på vores første tur. Vi kører til et af de smukkeste udsigtssteder i Thüringen, dæmningen Hohenwarte ved flode Saale. Vi besøger også det historiske skiferbjergværk ved Lehensten. Her ser vi hvordan skiferproduktionen har foregået og det er muligt at afprøve sine egne evner i at kløve skifer. Efter frokost i naturen tager vi på en sejltur på den smukke Hohenwarte Stausee; ombord serveres eftermiddagskaffen. Vi returnerer til hotellet, og efter middagen er "Bierfesten" i gang i byen.
Dag 3
I dag kører vi til den smukke Schwarzatal og i Obsfelderschmiede stiger vi om til verdens stejleste kabeltrukne bjergbane, som bringer os op i højden til en fantastisk udsigt. Herfra fortsættes til udsigtspunktet Fröbelturm, hvor frokosten nydes. Der returneres til hotellet og eftermiddagskaffe. Det er igen muligt at deltage i den lokale "Bierfest" både før og efter middagen. Hotellet serverer middagen.
Dag 4
Dagens udflugt går til de verdensberømte Saalfelder Feengrotten, et betagende besøg uden stejle trapper. Efter besøget i grotterne returneres til Saalfeld og udsigtsrestauranten Schlutius, hvor vi spiser frokost. Eftermiddagskaffen står hotellet for og der er nu lidt tid på egen hånd. Til aften arrangerer hotellet grillbuffet som serveres udendørs ved lejrbålet med musikunderholdning.
Dag 5
Efter morgenmaden er det tid at pakke bussen, sige farvel til vores rejseleder og vende næsen nordpå igen, og en overfart fra Rostock til Gedser, turen over Sjælland, Øresundsbroen og afslutnngsvis Bornholmslinjen fra Ystad til Rønne og middag om bord.