Kolobrzeg, Polen

Kolobrzeg, Polen

18.-21. oktober 2018

Pris pr. person i dobbeltværelse

kr. 2.995,-


Tillæg for enkeltværelse

kr. 375,-


Inkluderet i prisen:
  • Bus Bornholm - Kolobrzeg
  • Færgebilletter og broafgift
  • 3 nætter i delt dobbeltværelse
  • 4 x morgenmad
  • 2 x frokostpakker
  • 4 x middag
Depositum på 1000,- pr. person betales ved bestilling, restbeløbet betales senest 45 dage før afrejse. Læs venligst vores vilkår før bestilling.
Vilkår og praktisk info
Tilmelding

4 dage. Efterårsferie i den poske østersøby Kolobrzeg, der med stort engagement har muliggjort at rigtig mange polske turister hvert år gæster Bornholm.

Kolobrzeg er en af de ældste byer i Pommerne og var engang kendt for sin omfattende produktion af salt. Byen bygger netop sin historiske rigdom på handel med bl.a. salt. Naturens rigdomme i form af mineralvand, mudder samt et særligt mikroklima gør Kolobrzeg-området til et særligt sted for spa og wellness.


 

Dag 1
Efter endt opsamling kører vi om bord på Bornholmslinjens færge til Sassnitz. Under overfarten nyder vi morgenmaden sammen. Ved ankomst til Sassnitz sætter vi kursen sydpå over Rügen og derefter mod øst. Turen går over øerne Usedom og Wolin gennem smuk natur og byer til vores hotel i Kolobrzeg. På hotellet findes mange muligheder for forskellige spa- og wellnessbehandlinger. Vi spiser middag på hotellet. Efter middagen er der mulighed for en lille aftentur.
 
Dag 2
Efter morgenmaden skal vi på en byrundtur - et møde med historien. Kolobrzeg har en karakteristisk byplan med et rektangulært torv, hvor gaderne går ud fra i rette linjer. Smukke huse viser de lokale arkitekters fantasi. Byen er meget stolt af sin bypark, strandpromenaden, fyrtårnet og den gotiske domkirke.

Efter byrundturen kører vi en tur til Koszalin. Byen er et regionalt kulturcenter med masser af kulturelle tilbud. Her skal vi foruden en lille rundtur også besøge et stort marked. Vi returnerer til vores hotel i tid til middag.
 
Dag 3
Denne dag er helt din egen, så alt efter om du er til spa- og wellnessbehandlinger (skal bestilles, så tjek med hotellet ved ankomst), kulturelle attraktioner, shopping og cafeer eller et besøg i Musemuseet, så er valget dit. Vi mødes til middag på hotellet.
 
Dag 4
Efter morgenmaden pakkes bussen og vi skal retur til Bornholm. Hjemturen går via Rostock-Gedser, Øresundsbroen og Ystad-Rønne med ankomst til Rønne kl. 21.50.
 
Hotellet
Vores hotel, Hotel New Scanpol, har pool, sauna, dampbad, jacuzzi og mange forskellige muligheder for spabehandlinger.